2236 1861 mosaau@icloud.com

TANKEFELTTERAPI/EFT

Hvad er tankefeltterapi/EFT?

Jeg bruger en kombination af tankefeltterapi (TFT) og emotional freedom technique (EFT) og kalder det blot tankefeltterapi. Fælles for de to teknikker er, at de er en blanding af østlig medicin, bl.a.  kendt fra akupunktur, og vestlig samtaleterapi.
…………………………………….

BEHANDLINGEN

Via samtale finder vi ind til problemet eller traumet, og via at banke let på bestemte meridianpunkter på kroppen, vækker vi det kropslige ubehag, der er forbundet med traumet. Efter noget tid opløses det fysiske og følelsesmæssige ubehag, og dermed også traumet eller problemet. Det kan være væk for en tid, men har vi ramt rigtigt, er forløsningen permanent.
…………………………………….

ER DET NOGET FOR DIG?

Lyder det skørt? Ja, det synes jeg faktisk osse, men kig forbi menuen ANBEFALINGER, og læs hvad andre klienter har fået ud af behandlinger hos mig.

Hvem har gavn af TFT/EFT?

Tankefeltterapi er grundlæggende for alle der er i en fastlåst situation og ønsker en transcenderende forandring.
Måske har du opdaget, at din migræne, din eksamensangst, din jalousi, dine angstanfald, dine reaktions- og handlemønstre, eller din fobi, er noget du til dels selv sætter igang, indtil det virker som en uløselig ond cirkel der løber løbsk. Efter en vellykket tankefeltterapi, vil du føle dig rolig, fredfyldt og let.
…………………………………….

LETTERE EMNER

Tankefeltterapi er også meget anvendeligt til lettere coachingemner, såsom parterapeutiske, erhvervsmæssige eller beslutningsmæssige problematikker. Går dit parforhold i hårknude? Hvad sker der i situationen? Er det udmattende for dig at tage beslutninger? Hvad holder dig tilbage fra at finde et nyt job? Dissocierer du, når du skal lære noget nyt og svært, eller når der er en vigtig besked? Vi kan sammen undersøge, om der ligger noget gammelt og dybere bag.
…………………………………….

Matrix Reimprinting

Hvis det er et stærkt minde hele problematikken kredser sig om, kan det være svært at nå ind til, følelsesmæssigt og kropsligt, og derfor rejser vi tilbage i tiden til hændelsen, hvor vi forestiller os, at vi besøger dit tidligere jeg, for at heale dig i den bestemte situation. Derved kan vi stå udenfor situationen og kigge ind uden at deltage, og ad den vej få adgang til traumet. Dette kaldes Matrix Reimprinting, og kan få en stor positiv betydning for dit liv fremover.

Ring og få en snak om det, der fylder lige nu eller send en besked via kontaktformularen med dit navn og telefonnummer, så ringer jeg dig op.

SAMMENLIGNET MED KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI

I kognitiv adfærdsterapi (KAT), som i øjeblikket er den mest benyttede terapiform blandt psykologer og i psykiatrien, tager man udgangspunkt i, at tanker, følelser, handlinger og fysisk reaktion, holder dig fast i uhensigtsmæssig adfærd. KAT har fokus på tanker og handlinger, men det unikke ved tankefeltterapi og EFT er, at det fokuserer på den fysiske og den følelsesmæssige reaktion. Målet for en TFT/EFT-session er, at fjerne det fysiske og det følelsesmæssige ubehag, så du kan føle dig rolig, fredfyldt og let.

Er der nogen bivirkninger?

Tankefeltterapi/EFT er uden bivirkninger. Du kan dog opleve kvalme, svimmelhed og hovedpine. Et vigtigt element i tankefeltterapi/EFT er derfor indtagelse af rigeligt med vand i dagene efter sessionen. Der vil også stå vand klar til dig under sessionen. En session bliver vellykket, hvis du mentalt kan se, at du hele tiden har nem adgang til vand under og efter.